Juleinspiration til fællesskabende aktiviteter
Julen er forbundet med mange traditioner, og vi ved, at det kan være svært at tænke i nye baner. Derfor har vi lavet en lille inspirationsliste til juleaktiviteter i psykiatrien, som vi håber, kan ryste juleposen og guide jer godt gennem juletiden – en tid som kan være svær for mange.
Fællesskabende juleaktiviteter:
- Spil, brætspil – en klassiker
- Juleklippeklister, julekrea og juleperleplader
- Lav hjemmelavede julekort
- Male/tegne julemotiver
- Kartoffelstempel med julefarver
- Lav jeres eget pynt til juletræet/afsnittet
- Saml julepynt i naturen til juledekorationer
- Lav en julekonkurrence mellem afsnittene
- Julebanko/pakkeleg (med gaver til fællesskabende aktiviteter)
- Syng julesange/julesalmer sammen
- Læs julehistorier sammen – højtlæsning
- Til de skriveglade; opdigt en julehistorie, skrivehold om julemysterie
- Julemusik-banko
- Juleduft-identifikation
- Taknemmelighedsliste eller ønsker for det kommende år
- Lav en julequiz
- Nellikeappelsiner
- Konkurrence – hvem laver den længste guirlande på tid?
- Lav en bevægelses-/motionsjulekalender
- Lav en squat eller armbøjningsjulekalender. Lav så mange gentagelser som det er dato ved hvert morgenmøde
Sunde snacks til julen:
- Frisk frugt og frugtstykker
- Friske bær
- Usaltede nødder, mandler og kerner
- Snackstænger af gulerødder, agurker, peberfrugt, selleri, grønne bønner, sukkerærter
- Grøntsagsbuketter med broccoli, blomkål
- Hummus
- Tørret frugt
- Æblechips med kanel
- Dadelbarer, dadelkugler
- Hjemmelavet knækbrød med frø
- Smoothies og hjemmelavet juice
- Frosne banan-is og ingefærshotsis
- Grøntsags-/rodfrugtsuppe
- Sund konfekt fx nødde/daddelstang
- Hjemmelavet te med ingefær, citron, nelliker, anis, kardemomme, kanel
Hvad støtter vi ikke?
- Håb i Psykiatrien har en sund profil. Vi støtter derfor ikke indkøb af mad- og drikkevarer eller aktiviteter, som er usunde og kan virke skadelige for den fysiske sundhed. Orienter dig derfor her i Vores Sunde Profil, inden du ansøger
- Indkøb til individuelt brug eller 1-1-aktiviteter
- Terapi og behandling
- Generel indretning
- Aktiviteter og indkøb som allerede har fundet sted før indsendelse af en ansøgning
- Legater til enkeltpersoner
- Julegaver, julemad, juleslik, julebag, julesmåkager, æbleskiver, gløgg
Vi kan i enkelte tilfælde give tilskud til usunde ingredienser, hvis det usunde udgør en mindre del af måltidet, eller hvis
det at tilberede måltidet eller desserten er selve den fællesskabende aktivitet i ansøgningen.
Det var hyggeligt. Det er rart, at der er noget juleagtigt på afdelingen, når man nu er indlagt i julen.
Patient efter donation til julehygge, akutmodtagelse A2, København
Når det er svært at være indlagt i juletiden, så er det rart, at der bliver gjort noget ud af julen på afdelingen, og at der har været mange små aktiviteter.
Patient efter donation til fællesskabende pakkekalender, integreret afsnit Ø2, Roskilde
Det betyder rigtig meget at kunne mødes om noget kreativt, så man får tankerne væk fra det, man går og bøvler med i det daglige.
Patient efter donation til krea-materialer, åbent afsnit 176, Glostrup
Juleaktivitet og konkurrence skaber ny energi og fællesskab på hele 5 afsnit
TV2 Øst har i december 2022 været på besøg på afdelingerne på Psykiatrisk akutmodtagelse i Slagelse, for at se og høre om deres juleprojekt med advents konkurrence mellem 5 afsnit om julepynt og kagehuse. Projektet er støttet af Håb i Psykiatrien.