Mere håb i psykiatrien

Konsulent i strategisk kommunikation og interessevaretagelse

Tidsbegrænset stilling hos Håb i Psykiatrien

Vil du være med til at skabe større politisk og samfundsmæssig opmærksomhed omkring nødvendigheden og værdien af håb i psykiatrien.

Håb i Psykiatrien søger en engageret og strategisk stærk kommunikationskonsulent til en tidsbegrænset stilling med fokus på at udvikle og implementere en kommunikationsstrategi for vores fortalervirksomhed og generelle interessevaretagelse.

Om stillingen

Vi står i en vigtig fase, hvor vi ønsker at styrke vores synlighed, gennemslagskraft og position særligt på nationalt plan. Derfor søger vi en kommunikationskonsulent, som kan hjælpe os med at skabe en skarp strategisk retning for vores kommunikation og deltage aktivt i fortalervirksomhed og interessevaretagelse.

Stillingen er projektansat og tidsbegrænset til 6 mdr. med mulighed for forlængelse afhængigt af finansiering og behov.

Håb i Psykiatrien arbejder med en progressiv, handlingsorienteret og sagligt afprøvende tilgang samt nysgerrighed. Vi aflæser behov blandt patienterne i psykiatrien og får samlet de nødvendige kræfter og interessenter til et positivt samarbejde omkring aktiviteter og recovery. Vi arbejder professionelt og effektivt for at nå flest muligt og skabe mest muligt håb for flest mulige.

Foreningen er en landsdækkende almennyttig forening med base i et kontorfællesskab på Nørrebro, København, og består udover en arbejdende forperson også af otte akademiske medarbejdere, en frivillig bestyrelse, trænere og mere end hundrede frivillige over hele landet.

Dine opgaver

Du vil blandt andet skulle:

  • Konkretisere forskellige målgrupper og kommunikationsmål til efterfølgende prioritering
  • Udarbejde en samlet kommunikationsstrategi for Håb i Psykiatriens fortalervirksomhed
  • Understøtte politisk interessevaretagelse gennem strategisk kommunikation
  • Sikre sammenhæng mellem organisationens værdier, fortællinger og eksterne kommunikation
  • Udfærdige og afpudse diverse kommunikationsmateriale

Vi søger dig, som:

  • Kender psykiatrifeltet og deler vores ambition om at sætte aktiviteter, bevægelse og fællesskab højere på dagsordenen
  • Har erfaring med strategisk kommunikation og/eller public affairs i NGO-sammenhæng
  • Er en stærk strateg og dygtig samarbejdspartner
  • Kan omsætte komplekse problemstillinger til klare og engagerende budskaber
  • Arbejder kreativt, selvstændigt og struktureret

Vi tilbyder

  • Mulighed for at præge organisationens strategiske retning og kommunikation
  • Et passioneret, engageret og værdibåret arbejdsmiljø
  • Fleksibilitet og mulighed for hybridarbejde
  • Timetal efter aftale (typisk 20–37 timer/uge)
  • Løn efter kvalifikationer

Praktisk:
Arbejdssted: Foreningens kontor, Heimdalsgade 37, 2200 Kbh N – delvist fjernarbejde er muligt
Opstart: snarest muligt – samtaler afholdes løbende
Ansøgning: Ring gerne før ansøgning til forperson Lotte Frost Jørgensen 60224061. Derefter sendes ansøgning og CV til lotte.frost@haabipsykiatrien.dk