Det er mit ydmyge ønske, at vi med Håb i Psykiatriens fællesskabende indsatser kan bidrage med en flig af meningsfuldhed og velvære og sammen skabe fornyet håb i psykiatriske patienters hverdag og deres recovery-proces.

Alle mennesker har brug for pauser, fællesskab, åndehuller og fokusflyt, så jeg finder det enormt meningsfuldt, at arbejde mod muliggørelsen af disse. Håb i Psykiatrien er også en forening, der tager handling i mødet med uhensigtsmæssigheder, og dem ser vi altså ikke så få af i psykiatrien. Derfor finder jeg også en stor glæde og ære i at være en del af det handlende fællesskab, Håb i Psykiatrien, er. 

Jeg har set værdien af Håb i Psykiatriens arbejde i praksis, og finder en enorm glæde i at være en del af det vigtige fællesskab. Motion, frivillighed og musik har allerede gjort en forskel for psykiatriske patienter i Danmark. Vi har alle brug for et fællesskab, et sted hvor der er plads til, at man kan være sig selv og noget at stå op til. Når vi bevæger os sammen skaber vi mening.