MotionsCaféen Gladsaxe

En synergi af glæde, motion og fællesskab

MotionsCaféen – kom og vær med!

MotionsCaféen er et gratis tilbud til dig, der har svære psykiske udfordringer, og gerne vil have krop og sind i gang. Her kan du indgå i et socialt fællesskab omkring fysisk aktivitet, hvor fokus er på glæde, inspiration og lækkerhed.

MotionsCaféen er et tilbud for de personer, der ikke kan bruge de almene tilbud i civilsamfund og kommune, fordi de har brug for ekstra trygge rammer.

Du kan finde mere information og en folder om MotionsCaféen med det nuværende program via knappen til højre.

Motionsfællesskabet

  • hvor du møder ligesindede og kan være dig selv
  • hvor vi hjælpes ad med at gøre det rart at komme og være med
  • hvor du simpelthen får det bedre

Vi laver forskellig motion

  • som alle kan være med i
  • som giver overskud og som sætter positive glædeshormoner i gang
  • som gør dig stærkere, så hverdagen bliver nemmere

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er i tvivl eller nysgerrig på noget som helst, så kan du altid kontakte vores ledende træner på mobil 2896 5458 eller skrive til os på mail på info@haabipsykiatrien.dk. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Tilmeld dig vores sms-service, og du vil få besked, hvis vi får noget ekstra på programmet, tager på oplevelsestur eller andet. Skriv en sms eller ring til mobil 2896 5458.

 

Anerkendelse

Håb i Psykiatrien modtager Psykiatri- og Handicapprisen 2023 fra Gladsaxe Kommune

Mandag d. 4. december 2023 fik Håb i Psykiatriens MotionsCafé i Gladsaxe fornemt besøg af Gladsaxes borgmester Trine Græse sammen med formand for Psykiatri- og Handicapudvalget Katrine Skov, som overrakte Gladsaxe Kommunes Psykiatri- og Handicappris 2023.

Tusind tak til den deltager fra MotionsCaféen, som havde sendt en indstilling til Psykiatri- og Handicapudvalget. Med prisen følger et diplom og 10.000 kr. fra Gladsaxe Kommune.

MotionsCaféen giver noget at stå op til og glæde sig til. Og bagefter har man det godt, fordi man har dyrket motion. Det er det sociale, fysiske og sund mad. Alt er positivt!

Deltager i MotionsCaféen

Det betyder meget at komme i MotionsCaféen. Det er et hit. Det bedste, der er overgået mig i lang tid. MotionsCaféen gør, at jeg kommer ud.

Deltager i MotionsCaféen

Det er godt det her… Jeg har brug for at dyrke hård motion, for det er kun, når jeg gør det, at de 400 tanker i mit hoved forsvinder. De forsvinder helt, når jeg er meget fysisk presset.

Deltager i MotionsCaféen